Politiklagemyndighedens årsberetning for 2025 er nu udkommet.
Årsberetningen indeholder statistik for 2025, referater af flere af Politiklagemyndighedens sager og forskellige artikler om noget af det, der har optaget os i 2025. I årsberetningen kan du også se videoer, hvor vi fortæller om vores arbejde.
”I Politiklagemyndigheden løser vi en samfundsvigtig opgave, og vi behandler alle sager objektivt og med høj kvalitet. I 2025 har vi, særligt i forhold til adfærdsklagesager, set en stigning i antallet af indkomne sager. Det stiller krav til os som myndighed, og vi har bl.a. haft fokus på at nedbringe sagsbehandlingstiden. Det er lykkedes i adfærdsklagesagerne. Læs meget mere i årsberetningen, som giver et godt indblik i Politiklagemyndighedens arbejde og forskellige sager”, siger direktør Charlotte Storgaard.
Læs årsberetningen her: https://online.fliphtml5.com/eopap/ugzf/