Arkiver

To personer på en trappe
Home > Nyheder > Politiklagemyndigheden undersøger sag, hvor en person afgik ved døden

31. marts 2026

Politiklagemyndigheden undersøger sag, hvor en person afgik ved døden

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) modtog den 31. marts 2026 kl. 08.59 underretning fra Midt- og Vestsjællands Politi om en episode, hvor Midt- og Vestsjællands Politi forinden havde fået en henvendelse om en person, der havde behov for lægehjælp. Da politiet ankom til stedet, fik de kontakt med en 31-årig mand, der i forbindelse med episoden blev livløs. Manden afgik efterfølgende ved døden. De pårørende er underrettet.

Politiklagemyndigheden har på den baggrund iværksat en nærmere undersøgelse af episoden i medfør af retsplejelovens § 1020 a, stk. 2. Efter denne bestemmelse iværksætter Politiklagemyndigheden efterforskning, når en person er afgået ved døden eller kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

Når efterforskningen er afsluttet, sender Politiklagemyndigheden en redegørelse om sagen til Statsadvokaten i København.

Politiklagemyndigheden har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger i sagen.

Oversigt