Du kan indgive en klage til Politiklagemyndigheden, f.eks. hvis en ansat i politiet eller anklagemyndigheden efter din mening

  • har talt uhøfligt eller optrådt ukorrekt,
  • har været for hårdhændet under en anholdelse
  • har misbrugt sin myndighed. 

Klagen kan dreje sig om en episode, du selv har været involveret i. Men det kan også være en episode, du har været tilskuer til, eller du kan klage på vegne af en anden.

Mener du, at der er begået strafbart forhold som led i tjenesten, kan du anmelde det til Politiklagemyndigheden.

Det koster ikke noget at indgive en klage eller en anmeldelse.

Vil du klage eller indgive en anmeldelse til Politiklagemyndigheden opfordrer vi dig til at bruge vores klage-/anmeldelsesblanket.

Hvis du vil bede en anden om at klage eller indgive anmeldelse for dig, skal du udfylde en fuldmagt til pågældende. Den originale fuldmagt skal afleveres til Politiklagemyndigheden sammen med klagen/anmeldelsen.

Har du spørgsmål? Så kan du muligvis finde svar i vores vejledningsfolder. Ellers er du velkommen til at ringe til os på tlf. nr. 41 78 35 00.

Du kan finde yderligere oplysninger om Den Uafhængige Politiklagemyndighed under Om os.