I den seneste tid har der været forskelligt omtale af Politiklagemyndigheden i medierne.
Det har givet anledning til, at vi fra Politiklagemyndigheden gerne vil uddybe, hvordan vi arbejder.

Hvornår indhenter Politiklagemyndigheden videoovervågning?
Politiklagemyndigheden har stort fokus på at indhente videoovervågning i de sager, vi undersøger, da videoovervågning er et objektivt bevis og kan være med til at belyse en sag på en anden måde end eksempelvis forklaringer fra sagens parter. Politiklagemyndigheden har en fast procedure for, hvordan indhentelse af videoovervågning og andre uopsættelige undersøgelsesskridt iværksættes som led i opstarten af en sag. Indhentelse af videoovervågning indgår på den måde som en naturlig del i vores sagsbehandling. Videoovervågning må dog som udgangspunkt kun gemmes i 30 dage, hvorfor Politiklagemyndigheden afledt heraf ikke har mulighed for at indhente videoovervågning i de sager, hvor klagen modtages mere end 30 dage efter, episoden er foregået.
Politiklagemyndigheden har derfor vanskeligt ved at genkende den kritik, som er beskrevet i flere medier vedrørende manglende indhentelse af videoovervågning.

Hvordan afhører Politiklagemyndigheden?
Det er ikke rigtigt, som flere medier har beskrevet, at afhøringer i Politiklagemyndigheden altid foregår telefonisk. Afhøringer kan foregå som en personlig afhøring, som en videoafhøring eller som en telefonisk afhøring. Det afhænger af omstændighederne i de enkelte sager, hvordan afhøringer gennemføres.

Hvornår udtaler Politiklagemyndigheden kritik i en sag?
Politiklagemyndigheden har ikke en målsætning om, at der skal udtales kritik i et bestemt antal sager. Politiklagemyndigheden udtaler kritik, når der er bevismæssigt grundlag herfor. Det beror altid på en konkret vurdering af sagens samlede oplysninger, om der er grundlag for at udtale kritik af politiets adfærd i en sag.

Uafhængighed
Det har været nævnt i flere medier, at Politiklagemyndigheden ikke er en uafhængig myndighed.
I den politiklageordning, vi har i Danmark, kommer uafhængigheden til udtryk på flere forskellige måder. Læs mere herom i artiklen ”10 år med Politiklagemyndigheden” i vores årsberetning fra 2022.

Hvem arbejder i Politiklagemyndigheden?
I Politiklagemyndigheden arbejder ca. 40 medarbejdere, herunder efterforskere, administrativt personale, jurister og andre akademikere. Flere har tidligere arbejdet i politiet eller anklagemyndigheden, mens andre er nyuddannede eller kommer med anden baggrund.  Efterforskere i Politiklagemyndigheden har baggrund i politiet, hvilket sikrer at efterforskningen sker på et meget højt fagligt niveau af hensyn til borgerne og de politiansatte, som efterforskningen vedrører.   

Hvis du vil vide mere om Politiklagemyndighedens sager, og hvordan vi arbejder, kan du finde information i vores årsberetninger, her.

Om Politiklagemyndigheden

Politiklagemyndigheden er en uafhængig myndighed, der behandler adfærdsklager og efterforsker straffesager vedrørende politipersonale og personale i anklagemyndigheden.

Jakke med logo og bil i baggrunden
Mad taler i tlf ved vindue

Sagsforløb

Du kan indgive en klage over politiets eller ansatte i anklagemyndighedens adfærd til Politiklagemyndigheden.

Du kan også indgive en anmeldelse til Politiklagemyndigheden, hvis du mener, politiet eller ansatte i anklagemyndigheden har overtrådt lovgivningen og dermed begået et strafbart forhold.

En sags forløb afhænger af, om der er tale om en anmeldelse om strafbart forhold eller en klage over den ansattes adfærd.

Nyheder

Brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at ringe til os på tlf. 41 78 35 00. Du kan også søge på hjemmesiden efter den information, du har brug for: