02. oktober 2024

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) modtog den 1. oktober 2024 kl. 21.10 en underretning fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om en episode kort forinden, hvor en 53-årig mand var kørt i vandet ved havnen i Vordingborg, mens politiet var til stede. Manden er kommet alvorligt til skade i forbindelse med episoden.

Politiklagemyndigheden har på baggrund af underretningen iværksat en nærmere undersøgelse af episoden i medfør af retsplejelovens § 1020 a, stk. 2. Efter denne bestemmelse iværksætter Politiklagemyndigheden efterforskning, når en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.

Når Politiklagemyndighedens undersøgelse er afsluttet, vil myndigheden udarbejde en redegørelse om sagen til Statsadvokaten i København.

Politiklagemyndigheden har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger vedrørende sagen.

Oversigt