Politiklagemyndigheden efterforsker i øjeblikket en episode, hvor en person blev anholdt lørdag den 10. november 2018 omkring kl. 6.30 i krydset Sønder Boulevard og Enghavevej i København V.
Personen blev anbragt i detentionen, hvor det blev konstateret, at han var livløs, hvorfor der blev iværksat genoplivning og tilkaldt lægehjælp. Personen afgik efterfølgende ved døden på hospitalet.
Politiklagemyndigheden vil gerne i kontakt med vidner, som har overværet episoden eller i øvrigt har oplysninger i sagen.
Vi kan kontaktes på e-mail på mail@politiklagemyndigheden.dk eller på telefon 4178 3500.
Politiklagemyndigheden har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger vedrørende sagen.