Politiklagemyndigheden blev den 17. maj 2018 kl. 02.57 underrettet af Østjyllands Politi om, at en mand havde fået hjertestop i forbindelse med en politiforretning.

Manden blev indlagt på Skejby Sygehus. Det er nu oplyst, at manden er afgået ved døden.

Politiklagemyndigheden har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger vedrørende sagen.

Når Politiklagemyndighedens undersøgelse er afsluttet, vil myndigheden udarbejde en juridisk redegørelse om sagen til Statsadvokaten i Viborg.

Se Politiklagemyndighedens tidligere omtale af sagen her.