Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) har den 17. oktober 2016 sendt en redegørelse til Statsadvokaten i København om efterforskningen i en sag, hvor myndigheden den 28. juni 2016 sigtede to polititjenestemænd fra Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi for at have begået vold mod en 16-årig dreng i forbindelse med et færdselsuheld den 10. juni 2016 ved Silvan, Østre Landevej 47 i Maribo. De sigtede polititjenestemænd nægter sig skyldige.

Sagen er videresendt til Statsadvokaten i København med henblik på, at statsadvokaten tager stilling til, om der er grundlag for at rejse tiltale mod polititjenestemændene.

Læs tidligere omtale af sagen her.