Rigsadvokaten har den 4. marts 2016 tiltrådt Statsadvokaten i Københavns afgørelse af 4. januar 2016 om at indstille efterforskningen i den sag, hvor politipersonale den 21. december 2014 på en villavej i Høng afgav skud mod en person, der i en stjålet personbil med militære nummerplader havde forsøgt at køre fra politiet, og herunder havde påkørt politipersonale. Personen blev ramt i brystet og afgik ved døden.

Sagen har været efterforsket af Den Uafhængige Politiklagemyndighed, der som led i efterforskningen bl.a. har gennemført en rekonstruktion for at klarlægge omstændighederne i forbindelse med selve skudafgivelsen. Rekonstruktionen blev gennemført om natten på gerningsstedet i Høng med deltagelse af bl.a. de polititjenestemænd og civile personer, der havde været vidner til episoden, samt med de involverede patruljekøretøjer og den stjålne bil.

Sagen er tidligere omtalt her.