Vestre Landsret har den 25. juni 2014 afsagt kendelser i tre straffesager, hvor flere anmeldte polititjenestemænd havde ønsket beskikkelse af den samme forsvarsadvokat i den samme sag. Ved kendelserne har landsretten fastslået, at en advokat ikke kan blive beskikket som forsvarer for en polititjenestemand, der er anmeldt i en straffesag, som efterforskes af Politiklagemyndigheden, hvis den pågældende advokat allerede er beskikket som forsvarer for en anden polititjenestemand i den samme sag, og der er risiko for modsatrettede interesser mellem polititjenestemændene.
Kendelserne er truffet i medfør af retsplejelovens § 734, stk. 2. Efter denne bestemmelse kan forsvaret for flere sigtede under den samme sag kun udføres af den samme advokat, når de sigtedes interesser under sagen ikke er modstridende. Bestemmelsen varetager grundlæggende retsplejemæssige hensyn til at sikre et troværdigt og effektivt forsvar. Bag bestemmelsen ligger en formodning for modstridende interesser blandt flere sigtede i samme sag. For at beskikke den samme forsvarer for flere sigtede i samme sag skal der være en høj grad af sandsynlighed for, at der ikke kan opstå modstridende interesser med hensyn til skyldspørgsmålet, hvis de nægter sig skyldige.
Landsretten har altså nu slået fast, at bestemmelsen i § 734, stk. 2, også gælder i sager, som efterforskes af Politiklagemyndigheden efter reglerne i retsplejelovens kapitel 93 c, også i tilfælde, hvor der ikke er rejst sigtelse. Landsretten har endvidere fremhævet i kendelserne, at det afgørende er, om der efter en konkret vurdering af samtlige sagens omstændigheder på grund af risiko for interessekonflikt er grundlag for at afslå beskikkelse. Ved vurderingen lægges der navnlig vægt på sagens karakter og alvor og på, om der er en særlig forbindelse mellem de pågældende polititjenestemænd, f.eks. fordi polititjenestemændene er tilknyttet det samme tjenestested.
Landsretten har i den sammenhæng bemærket, at det forhold, at de anmeldte er polititjenestemænd og knyttet til det samme tjenestested kan indebære et behov for særligt at sikre, at forsvaret for den enkelte tilrettelægges og fremstår som tilrettelagt udelukkende i den enkeltes interesse og uafhængigt af forsvaret af de andre polititjenestemænd i sagen.