Den Uafhængige Politiklagemyndighed blev den 10. januar 2013 ca. kl. 05.00 orienteret om, at en 36-årig mand kort tid forinden var afgået ved døden på sygehuset i Nykøbing-Falster.

Sygehuset i Nykøbing-Falster havde kl. 03.19 anmodet Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi om bistand til at pacificere den nu afdøde mand, der var meget voldsom. Det blev vurderet, at manden kunne flyttes til detentionen, men da manden ikke ville medvirke til at gå ud til patruljevognen, blev han lagt på en båre. Under transporten på båren til patruljevognen, blev manden livløs og blev trods forsøg på genoplivning erklæret død kl. 04.22.

Den Uafhængige Politiklagemyndighed har iværksat efterforskning af sagen i medfør af retsplejelovens § 1020 a, stk. 2.