Om hjemmesiden

Retningslinjer for Den Uafhængige Politiklagemyndigheds hjemmeside


Offentlighedslovens § 17 fastsætter en pligt for de mere centrale forvaltningsmyndigheder til at offentliggøre information om deres virksomhed. Denne information skal gives på myndighedens hjemmeside på internettet.
 
Sådanne forvaltningsmyndigheder har pligt til at fastsætte retningslinjer vedrørende den aktive informationspligt, der følger af bestemmelsen i § 17. Indholdet af disse retningslinjer - der bør offentliggøres på hjemmesiden - vil afhænge af karakteren af den enkelte myndighed og de opgaver, den varetager.

På den baggrund fastsættes følgende retningslinjer for information på Den Uafhængige Politiklagemyndigheds hjemmeside:


Hjemmesiden skal indeholde information om:

1) Opgaver, som myndigheden varetager, samt gengivelse af praksis på myndighedens sagsområder,

2) Organisatoriske og økonomiske forhold, 
 
3) Politiklagemyndighedens vision og mission,

4) Love og regler, som ligger til grund for Politiklagemyndighedens virksomhed,

5) Politiklagemyndighedens årsberetninger,

6) Vejledning til offentligheden om behandlingen af politiklagesager, samt skema der kan benyttes ved indgivelse af klage/anmeldelse,

7) Nyheder og pressemeddelelser, herunder information om Politiklagemyndighedens aktuelle, konkrete sager af en vis betydning, som må anses for at have offentlighedens interesse.

8) Politiklagemyndighedens kontaktoplysninger samt åbnings- og telefontider.

Sidst opdateret: 01.04.14 16:30
Stemning09