Politiklagemyndigheden søger vidner til episode den 3. oktober 2020 i Nykøbing Falster

Den Uafhængige Politiklagemyndighed søger vidner til den episode, der fandt sted lørdag den 3. oktober 2020 ca. kl. 16:00 på og omkring Enighedsvej og Gedservej i Nykøbing Falster, hvor en person blev stukket med kniv og en person blev skudt af politiet.

I forbindelse med skudepisoden efterlyser Politiklagemyndigheden føreren af et mørkt, muligvis gråligt køretøj, som holdt for rødt på Enighedsvej forrest i krydset Enighedsvej/Gedservej med front sydlig retning, da politiet afgav skud på stedet.

Henvendelser rettes til: Ann Hove, tlf.nr.: 4178 3538 i tidsrummet kl. 9:00-15:00.

Sidst opdateret: 06.10.20 15:40