Politiklagemyndigheden efterforsker en sag, hvor en person kom alvorligt til skade og efterfølgende afgik ved døden

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) blev den 27. december 2018 kl. 12.08 underrettet af Københavns Politi om, at en mand kort forinden var kommet alvorligt til skade efter et fald på en trappe i en forretning i København. Manden var lige inden sit fald i kontakt med politiet. Manden blev bragt til Rigshospitalet, hvor han afgik ved døden den 28. december 2018. Politiklagemyndigheden iværksatte straks en efterforskning og sendte efterforskere til København. Der er tale om en 44-årig polsk statsborger, hvis pårørende er underrettet.

Politiklagemyndigheden efterforsker sagen i henhold til retsplejelovens § 1020 a, stk. 2. Når efterforskningen er færdig vil den blive sendt til Statsadvokaten i København. 

Politiklagemyndigheden har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger.

Sidst opdateret: 03.01.19 11:17