Ny direktør for Den Uafhængige Politiklagemyndighed

Charlotte Storgaard bliver ny direktør for Den Uafhængige Politiklagemyndighed
 
Charlotte Storgaard, 45 år,  tiltræder den 1. september 2018 som ny direktør for Den Uafhængige Politiklagemyndighed i Aarhus.  Charlotte Storgaard har siden 1. december 2014 været kontorchef i Den Uafhængige Politiklagemyndighed. Hun kom på daværende tidspunkt fra en stilling som advokat med speciale i ansættelsesret og har tidligere i en årrække været ansat i Justitsministeriet.
 
Formand for Politiklagerådet, landsdommer Elisabeth Mejnertz glæder sig over udnævnelsen af Charlotte Storgaard, der er sket efter indstilling fra Politiklagerådet:

"Politiklagerådet har arbejdet sammen med Charlotte Storgaard siden efteråret 2014. Charlotte Storgaard er med sin faglighed, sine gode lederevner og store engagement, det helt rigtige valg. Hun har endvidere kompetencer fra sin tid som advokat og fra Justitsministeriet, som Den Uafhængige Politiklagemyndighed har haft stor nytte af. Vi glæder os meget til det fortsatte samarbejde".

Sidst opdateret: 21.08.18 09:35