Politiklagemyndigheden sigter senioranklager for bl.a. tjenestemisbrug

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) indledte i oktober 2016 en efterforskning i anledning af Statsadvokaten i Københavns anmeldelse af en anklager for afgivelse af urigtige oplysninger over for Østre Landsret samt mulig strafbar påvirkning af vidner i retssager om hashhandel på Christiania.

Som følge af efterforskningen har Politiklagemyndigheden fundet grundlag for at sigte en senioranklager fra Statsadvokaten i København for tjenestemisbrug samt forsøg på medvirken til afgivelse af falsk forklaring for retten.

Når sagen er færdigefterforsket, vil Politiklagemyndigheden udarbejde en skriftlig redegørelse til Statsadvokaten i Viborg med henblik på, at statsadvokaten træffer afgørelse om, hvorvidt der er grundlag for at rejse tiltale i sagen.

Sidst opdateret: 01.06.17 14:57