Politiklagemyndigheden afviser at indlede efterforskning i sagen fra Stjerne Camping, Vejers Strand

Den Uafhængige Politiklagemyndighed (Politiklagemyndigheden) modtog den 27. maj 2017 en anmeldelse mod polititjenestemænd ved Syd- og Sønderjyllands Politi for tjenesteforsømmelse ved den 23. maj 2017 at have undladt at sende en patrulje til Stjerne Camping, Vejers Strand, hvor en psykisk syg mand senere dræbte en person med kniv og
sårede en anden.

Politiklagemyndigheden har den 8. juni 2017 besluttet ikke at indlede efterforskning i sagen, idet der efter myndighedens opfattelse ikke er rimelig formodning for, at polititjenestemænd i forbindelse med håndteringen af sagen har begået strafbart forhold.

Sidst opdateret: 12.06.17 13:27