Politiklagemyndigheden undersøger en sag, hvor en bil forulykkede i forbindelse med politiets eftersættelse

Midt- og Vestjyllands Politi underrettede den 30. oktober 2017 kl. 20.59 Den Uafhængige Politiklagemyndighed  om en episode, hvor politiet i Lemvig kortvarigt eftersatte en bil, som efterfølgende forulykkede i høj fart uden for Lemvig. Den 32-årige mand, som førte bilen, afgik ved døden på stedet.
 
Politiklagemyndigheden har på baggrund af underretningen iværksat en nærmere undersøgelse af episoden i medfør af retsplejelovens § 1020a, stk. 2. Efter denne bestemmelse iværksætter Politiklagemyndigheden efterforskning, når en person er afgået ved døden eller er kommet alvorligt til skade som følge af politiets indgriben, eller mens den pågældende var i politiets varetægt.
 
Når Politiklagemyndighedens undersøgelse er afsluttet, vil myndigheden udarbejde en redegørelse om sagen til Statsadvokaten i Viborg.
 
Politiklagemyndigheden kan kontaktes på telefon 41 78 35 00 eller e-mail på mail@politiklagemyndigheden.dk.
 
Politiklagemyndigheden har på nuværende tidspunkt ikke yderligere oplysninger vedrørende sagen.

Sidst opdateret: 31.10.17 11:11